• Vinter og ski i Dolomitterne
    Europa

    På ski i Dolomitterne: Colfosco er et fund

    Jeg har opdaget en italiensk skiperle – eller rettere: Mine venner har. De har stået på ski i og omkring Colfosco i 10 år, og endelig kom jeg med.

    Til en masse pister med nyfalden sne og bunker af solskin, moderne gondoler og stolelifte, nemme og svære pister plus dem indimellem og det hele omgivet af den smukke, italienske bjergkæde Dolomitterne, Unesco verdensarv.

    Vores lille by er en del af verdens største sammenhængende skiområde, Superski Dolomiti med 12 skibyer og 1200 km pister, faktisk mere end de fleste har brug for. Alta Badia kaldes Dolomitternes hjerte, og Colfosco by ligger 1645 meter over havet.

    Dolomitterne hytter

    Det er en ubetinget fordel, når skisportsområder ligger højt, for det er naturligt nok mere snesikkert, jo højere op man kommer.

    Perfekte forhold

    Heromkring finder du 130 km skiløb, og mange af bjergene er omkring 3000 meter.

    Det højeste på godt 3340 meter hedder Marmolada, som man faktisk godt kan stå på ski ned ad. Men det er for garvede løbere. Resten er stort set for alle, og i terrænet finder du flere legebaner for de mindste børn.

    I den flade dal ligger skiskolen og flere skibørnehaver. Det havde netop sneet kraftigt i de seneste dage før vores ankomst. Når solen så vælger at være en permanent feature i netop den uge, ja, så kan man ikke være mere heldig i forhold til den længe ventede ferie på ski i Dolomitterne.

    Klipper og sne i Dolomitterne

    Skiområderne, især de østrigske, fik nogle ordentlige snefald sidst i januar, og det har formentlig sikret en rigtig god skisæson frem til sidst i april.

    Sella Ronda – rundt om bjerget

    Jeg havde gået og følt mig usikker på skibenene efter nogle år uden ski på. Heldigvis viste det sig at være uden grund. Der var stadig styr på skiene, støvlerne sad godt, pisterne var simpelthen perfekte den uge (startfebruar), og jeg susede, schwisj, schwisj, det bedste, jeg engang for længe siden havde lært. Vennerne førte an og viste mig stort set det hele.

    Også Sella Ronda – en kendt skirute hele vejen omkring bjergmassivet Sella. Rundt omkring det ligger skisportssteder, og et af dem er lands- og skibyen Colfosco. Den ligger i Alta Badia, også kendt som Sydtyrol og Italiens nordligste provins.

    Den grænser op til Schweiz og Østrig, som Sydtyrol engang hørte til. Indbyggerne taler italiensk og tysk, ca. 50/50, og mange kan også det oprindelige sprog, Ladina. ‘

    Knödel og pasta

    Her finder du alpine traditioner, østrigsk orden på tingene og italiensk livsnydelse i et herligt miks.

    Refugio sass

    Gedigne guest houses, hoteller med og uden spa & wellness, skiudleje, butikker med skitøj og sportsudstyr, en hel del restauranter i den langstrakte lilleby, gemytlig afterski og fancy barer, en kirke, en gavebutik – og spaghetti på den rigtige italienske måde side om side med knödel og gullaschsuppe.

    Oppe med skiene på finder du også masser af restauranter og refugier, som de fote kaldes her. Mange med liggestole så man rigtig kan dyrke livsnydelsen. Skiområdet var i det hele taget en fantastisk oplevelse, fordi det byder på så meget. I bymidten skal man blot klikke skiene på og suse et par hundrede meter ned til den første gondol – ski in, ski out ér genialt.

    Herfra kan man tage op på de lokale pister, hvor man kan varme op og evt. blive, hvis man er rimelig ny på ski. Her er bare dejligt med fine pister og udsigtsrestaurant og terrasse højt oppe med (h)vid udsigt.

    Uanede muligheder

    Man kan også retur til første lokalgondol for at kaste sig ud i det kæmpestore område.

    Skilift til ski i Dolomitterne

    Herfra kan man køre i diverse retninger og f.eks. nå ned til de forskellige andre byer som f.eks. den større Corvara, La Villa, Arabba og San Crissiano. Tager man afsted rundt om det vanvittig smukke Sella Massiv på ”Ronda”, rammer man også Val Gardena og byen Selva, på tysk Wolkenstein.

    Turen rundt kan snildt klares på fire-fem timer inklusive stop undervejs. De rigtig hurtige kan gøre det på tre. Men det siger nok sig selv, at man skal tage en del gondoler og stolelifter op for at komme op og rundt om bjerget, og her kan godt være kø. Jeg tror, at turen betød 14 lifter i alt.

    Af de to ruter rundt er den grønne bedst, når man har Colfosco som udgangspunkt for ski i Dolomitterne.

    Knap så kendt

    Jeg havde frygtet, at det ville blive en smule udfordrende, men de fleste pister er ret nemme (blå, røde), og mange steder kan man vælge mellem to nedfarter: En rød/blå, ofte lange, flade stræk gennem skoven – eller altså det sorte alternativ. Ned til La Villa kan man komme ad Gran Risa, som er en kendt (og stejl) World Cup-piste.

    Skiløbere

    Indrømmet, jeg valgte den nemmere udgave. Pisten Boé var en anden, men god udfordring. Colfosco er ikke så kendt som andre steder i Dolomitterne, f.eks. Canazei, Madonna di Campiglio og Cortina d’Ampezzo. Det er, måske især sidstnævnte, mere mondæne steder og utvivlsomt dyrere.

    Så vidt jeg ved har ingen danske skirejsearrangører fået øje på Colfosco og de mange skimuligheder her, og det er ikke helt nemt at komme til. Man kan flyve til diverse lufthavne, f.eks. Verona og Milano, men der vil så være nogle (få) timers bustransport.

    Tag toget

    Jeg valgte den lange, men måske mere klimavenlige vej: Tog fra København til Innsbruck (med liggekupe), skift til Brunico/Bruneck og så med bus i ca. halvanden time. Jeg brugte lidt over et døgn med et ufrivilligt fire timers ophold i Hamborg, men især rejsen dertil var ellers behagelig nok.

    Flymulighederne var den weekend ikke billigere end tog, som ikke i sig selv er så billigt, at det frister de fleste. Men da mange rejser op mod weekenden, og skiftedag på hotellerne er lørdag, er det måske alligevel et (klimavenligere) alternativ.

    Snelandskab

    Læs også: Mürren – En skøn skiperle i Schweiz

  • Båd i sø i Slovenien
    Europa

    Snapshots fra skønne Slovenien

    Min smuttur til det lille land på Balkan og med grænse til bl.a. Italien gav lynhurtigt appetit på mere. ”I feel sLOVEnia” er turismens smarte slogan, og man får klart indtryk af, at de mener det. Slovenien er det eneste land med ordet LOVE i sit navn, så hvorfor ikke bruge det? Min tour de force rundt i den vestlige del af landet blev en oplevelse, der hænger fast. Dobrodosli! Velkommen.

    Det var fire dage fyldt med bjerge, dale, skov, marker og fladland, vådområder fyldt med søer og vandløb, olivenlunde og vingårde, landsbyer, gode spisesteder med lokal vin til maden og masser af slovenske smil. Reelt sulten er man ikke længe i Slovenien, for hvor man end kommer, er bordet dækket, og allerede før det egentlige måltid serveres brød, skinke, pølse og ost og ikke sjældent med snaps eller vin til.

    Slovenien

    Kønne Koper

    Især én slentretur står stærkt i min hukommelse. Den gik igennem havnebyen Kopers gamle, venetiansk-inspirerede bydel med smalle gyder, gader, gyder og krinkelkroge, huse i smukke farver med vasketøj hængende uden for vinduerne, torve med fontæner og skulpturer, butikker, det store torv med byens domkirke og kun få mennesker i gaderne. Og ikke at forglemme en herlig frokost i Restaurant Skipper med vandudsigt.

    Koper ligger tæt ved den italienske grænseby Trieste inderst i Adriaterhavet, og den italienske byggestil er tydelig. Marinaen er fyldt med liv og stemning på denne septemberdag. Sloveniens kystlinje er kun 47 kilometer, men her er dog flere dejlige badebyer og strande. Piran er kendt som drømmebyen, og Portoroz med fokus på wellness er ikke langt væk. Men dét snapshot må vente til næste tur.

    Elan Ski

    For lige at være årstidsaktuel så har Slovenien flere skisportssteder med Kranjska Gora som det kendteste. Det er et af de mange skisteder, hvor der hvert år afholdes World Cup-konkurrencer i slalom og storslalom. Vi besøgte et af de nyeste og mest moderne skiresorts, Cerkno Ski Centre, som især er målrettet børnefamilier. Her er også mange hike- og klatremuligheder.

    Slovenien har i mange år produceret skimærket Elan, som verdens mest vindende skiløber, svenske Ingemar Stenmark, kørte på gennem hele sin karriere. Elan har for kort tid siden åbnet sit eget skimuseum, som for skiløbere (og Stenmark-fans) er vildt interessant, og som viser den fortløbende udvikling af alpine ski. Ingemar pryder også mange af billederne på væggene, og han deltog også ved åbningen. Mere om dette i separat artikel.

    Partisanhospital

    Hvis man er i denne region, så er det oplagt – og både interessant og bevægende – at besøge Franja Partisanhospital med 14 træbarakker godt gemt i en svært tilgængelig slugt. Her blev 578 sårede modstandsfolk i al hemmelighed plejet fra december 1943 til maj 1945, og de blev bragt derop med stort besvær. Vi gik turen ad stien langs floden, og den er smal, kan være ret smattet og nogle steder så stejl, at der nu er skåret trin ud til turistbesøgene.

    Skjulte partisanhospitaler var en specialitet for den slovenske modstandsbevægelse under anden verdenskrig, og Franja er et af de vigtigste monumenter i slovensk historie. Det næsten mytiske sted blev ødelagt ved en oversvømmelse i 2007, men er genopbygget helt autentisk. Stedet har   European Heritage Label og er på UNESCO-venteliste.

    Mange hulesystemer

    Nede af bjerget tager vi på en kort hiking-tur over marker og ind i skoven på et andet bjerg. Vi er nu på Otlisko okno med udsyn over den frugtbare Vipava Valley igennem en naturskabt ‘hul væg’ i naturen. Her i dalen ligger hovedbyen Ajdovscina med 7000 indbyggere, dalens økonomiske og kulturelle center og med synlig romersk fortid med velbevaret bymur og 14 tårne.

    Slovenien er kendt for sine mange underjordiske hulesystemer med søer indeni. I Karst-regionen findes de smukkeste, særeste vådområder med søer, vandløb, pytter og kilder over det hele. Ligesom mange andre steder er her underjordiske hulesystemer med søer indeni. Vi skal ind i Krizna jama Cave, hvis netværk af 47 klare, grønne søer under jorden strækker sig otte-ni kilometer ind.

    Vi skal på den korte én time lange tur ind i hulerne, selvfølgelig med guide, og se de store, højloftede huler, der engang var totalt oversvømmet. Vi famler os forsigtigt frem på smalle stier langs siden med hver med sin lygte i hånden. Krizna jama er kendt for fundet af mere end 2000 knogler og kranier fra hulebjørnen, der uddøde for 28.000 år siden.

    Vådområder, vin og oliven

    I Karst-regionen findes også de smukkeste vådområder med søer, vandløb og kilder over det hele. En sejltur her er helt vidunderlig i det skønne solskinsvejr. Senere er det også dejligt at komme til vinsmagning ovenpå dagens mange oplevelser. Vi er både i den hyggelig by Vipava og i landsbyen Erzelj med middag på vingården, Winery Miska. Et af de mange gode stop på køreturene igennem de smukke landskaber er hos den måske bedste olivenolieproducent, Vanja Duc.

    Vi går lidt rundt i olivenlunden på denne varme septemberdag og ser, at de fyldte træer er klar til plukning lige om lidt. Hr. Duc har 1.200 træer, som giver 22.000 tons oliven og 3.500 liter olie. Kun kvalitet, siger han og serverer smagsprøver, mens vi er bænket hyggeligt omkring et bord. Roen falder på os her i denne idyl. Jeg husker tydeligt denne lille lykkestund omgivet af skønhed.

    Kort visit i Ljubljana

    På denne tur var jeg kun i den slovenske hovedstad Ljubljana ganske kort, men charmen var iøjnefaldende. Byen er fyldt med fine, gamle bygninger, og hele kvarteret omkring Ljublanica-floden er spækket med cafeer og restauranter. Det er her, man samles, og her føles både stemningsfyldt, afslappet og dynamisk på én gang. NU har jeg for nylig været i Ljubljana igen, og det kan du snart læse om her på rejselykke.dk

    Slovenien grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien, har to millioner indbyggere og en størrelse på under det halve af Danmarks. Landet blev selvstændig republik 25. juni 1991 og er medlem af EU og Nato.

  • Julestemning i Berlin
    Europa

    Julestemning i Berlin, Vilnius, Kaunas og Salzburg

    Europa bugner af julemarkeder netop nu, og der er nærmest ikke den hovedstad eller større by, som ikke kan bryste sig af sit helt eget marked. Julemarkederne er fyldt med glitrende, blinkende, smukt, usædvanligt, sjovt, anderledes, traditionelt, moderne, regionalt og lokalt julepynt og julesager af alle slags. Strik, legetøj, træsager, diverse håndværk, kurve og masser af spiseligt: Oste, chokolade, skinker, hjemmelavede pølser og meget mere.

    JUL18 Berlin Chokolade

    Gløgghytte

    Gode drikke skal man ikke undvære, især ikke den varme gløgg fra de små gløgghytter. En enkelt lokal, hjemmebrygget øl eller flere mangler som regel heller ikke. Så for mange familier og venner er det blevet en hyggelig tradition at gå på julemarked og finde fine ting til sin egen private julestemning.

    Ikke mindst er der mange opfindsomme, søde og sjove julegaver, der lige præcis passer som fod i hose til netop det ene eller andet familiemedlemmer og de forskellige venner.

    Billederne her har jeg taget fire forskellige steder lige før jul sidste år. De er fra Vilnius, hovedstaden i Litauen, og fra den andenstørste og også meget interessante by Kaunas. Litauen er den sydligste af de tre baltiske lande. Og de er fra Berlin og Salzburg.

    Kaunas

    En tur til Østrig bragte mig rundt til mange skønne småbyer, men mine fotos er fra netop den meget smukke by Salzburg, som siden 1996 har været på UNESCO’s Verdensarvsliste. Her er julestemning for alle pengene, og det har der været i mange hundrede år, både byens borgere og turister strømmer hertil fra slutningen af november til 26. december.

    Trædukker fra Salzburg

    Julemarked i Salzburg

    Det traditionelle Salzburg Christkindl julemarked på Domplatz midt i den gamle by har eksisteret siden 1400-tallet, hvor det var et kræmmermarked. Julemarkeder nu er jo nok blevet lidt mere bling-bling og helt uden kommercielle interesserer er de jo ikke, men det var de sandelig heller ikke dengang i forne tider. Vi kommer for at mærke og blive revet med af en gammeldags og hyggelig måde.

    Rigtig mange danskere kender julemarkederne i de tyske byer, fordi de er så meget hurtigere at komme til. Det kan være Flensborg, Lübeck, Bremen, Rostock, Hamborg, Berlin – og virkelig mange andre. Et af de meget kendte i Berlin er Gendarmenmarkt, som tilbyder en kæmpe variation af håndlavede varer, kunsthåndværk, flitterstads og tingeling, og der er flere restauranter, musik og en masse anden underholdning.

    Desuden ligger Gendarmenmarkt smukt mellem de to domkirker, Französischer og Deutscher Dom, og blandt meget andet kan du opleve træskærere, bæltemagere og kjolemagere i gang med at producere deres ting. Der er faktisk så meget at opleve, at du nemt kan bruge timer her, også for bare at hygge sig og spise. Det er et stort og smagfuldt julemarked.

    Og du får bogstavelig talt noget for pengene. For entreen er kun én euro, og en del af den går til velgørenhed, og når du køber en gløgg kan du (også her) købe dit kønne krus med. Det er julemarkedernes tid, og der er jo også mange her i de danske byer. Skal din julestemning sparkes i gang, så er et af markederne måske lige det, der skal til.

    God fornøjelse – og glædelig jul.

  • Europa,  Musik & bøger

    Juleklassiker: Stille nat, hellige nat fyldte 200 år

    I Danmark kender vi sangen som “Glade jul, dejlige jul”, men den østrigske originaltitel er ”Stille Nacht, Heilige Nacht”. Den blev spillet offentligt for første juleaften for 200 år siden, altså i 1818.

    Det har østrigerne fejret behørigt hele året på hele 13 ”Silent Night-lokaliteter” i hhv. Salzburgerland, i det nordvestlige Østrig og Tyrol, som sangens skabere var knyttet til igennem deres liv.

    Præsten Joseph Mohr fra Salzburg skrev de smukke vers – og hans digt blev til en af verdens mest elskede julesange. Han skrev det i 1816, og senere skrev skolelæreren Franz Xaver Gruber den dejlige melodi, og de to mænd sang den sammen for allerførste gang juleaften 1818 i St. Nickolas Kirke i byen Oberndorf.

    Sangen blev bredt ud over Europa og gradvis til det meste af verden i de kommende år, hvor den syngende familie Rainer fra Zillertal rejste ud i verden og spillede og sang den i mange lande.

    Rainer Family

    Langtidsholdbar

    Nu fejrer sangen 200 års-fødselsdag, og vi er mange nationaliteter, som hvert år synger den på vores eget sprog eller dialekt – mere end 300 i verden. Og den lever formentlig længe endnu. De særlige steder er udvalgt på basis af Joseph Mohr og Franz Grubers livshistorier: Hvor de blev født, hvor sangen blev skrevet og sunget første gang, hvor de hver især boede og arbejdede – og hvor de døde. Det gjorde Joseph Mohr i Wagrain, som mange kender fra deres skiferier. Mange steder findes Silent Night museer, kapeller og bygninger, som de to herrer boede og arbejdede i gennem deres liv.

    Altid i fokus

    Det er ikke kun i år, at den verdensberømte sang har fået opmærksomhed, men man kan nok sige, at der har været sat helt ekstraordinær fokus på den og på de relevante steder. De vil også være på manges ’must see’-liste i de kommende år, og der vil stadig være skiftende udstillinger og fokus – og julesangen lever jo i bedste velgående. Den kom i 2011 på Unescos verdensarvsliste for sin kulturelle (immaterielle) værdi.

    Det handler udstillingen på Salzburg Museum blandt andet om. “SILENT NIGHT 200 – History. Message. Present” er dedikeret til sangens historie, budskab og betydning i seks kapitler, baseret på de seks vers. Den kan ses indtil 3. februar 2019. Det er oprindelige en katolsk sang, men den betragtes nu mere som en sang eller salme for fred og frihed. Det er sådan, østrigerne ser på den. En dejlig, evigt elsket sang er det i al fald.

  • Europa

    Tag med en tur bag Gran Canarias kulisser

    132.290 danskere vælger hvert år at rejse til Gran Canaria, fortæller Spies i en ny presseudsendelse, som også fortalte, at seks ud af 10 adspurgte i et rejsepanel på 9800 deltagere, har været der fire gange eller mere. Hele 77,3 procent svarede ja til spørgsmålet, om de havde lyst til at komme tilbage, mens 9,1 procent sagde nej tak, og 13,6 procent svarede ”ved ikke”. Men jeg ved, at jeg gerne vil.

    For Gran Canaria er faktisk en meget mere nuanceret ferieø, end mange måske tror, og som jeg selv havde fordomme om. Øen har været mere berygtet end berømt for sit søde solskinsliv, sprut og mange turister samlet i store hotelområder. Det er godt nok netop Puerto Rico og Playa del Ingles, der ifølge panelet er de populæreste, men der er så meget mere at komme efter end dem.

    Mange facetter

    Min første og hidtil eneste tur til den spanske ø for nogle år siden var noget af en øjenåbner. Efter en enkelt dag i den meget kønne fiskerby Puerto de Mogan, som er meget charmerende med sine hyggelige, bilfri gader, hvidkalkede huse og havnemiljø, gik turen videre for at opleve det helt autentiske Gran Canaria.

    Bag de kendte kanariske kulisser har øen vildt mange facetter. Via stejle, nervepirrende veje med rigelige hårnålesving og dramatiske udsiger snor man sig op og ned gennem rå og golde bjerge, pinjeskove, forbi olivenlunde – hele tiden med udsigt til store landskaber. Hvor der er plads og mulighed for det, dyrkes kartofler, mandler, tomater, avocado, citrusfrugter, figner, kaktusfrugter, bananer, vin og endda rom.

    Natureldorado

    Det varme klima giver god grobund for det meste. Nogle kalder Gran Canaria for ”det lille kontinent”, fordi der ikke bare er subtropisk klima, men også tempereret klima i bjergene og endda med tropiske lommer. Derfor har den vulkanske ø en unik flora og fauna med godt 500 planter, som ikke vokser andre steder i verden. Øen er derfor et eldorado for botanikere og andre med interesse for, hvad der gror omkring dem.

    Fuglekiggere kan glæde sig over ørne og tårnfalke i bjergene, og indbyggerne går på jagt, hvor de især skyder vagtler, agerhøns og kaniner. Gran Canaria åbner sig op på en helt anden måde heroppe, hvor naturen er storslået, og landskaberne fortæller om fortidens geologiske processer. De små landsbyer lever deres eget liv heroppe langt fra strandene og de store turiststrømme.

    Vandring

    Indbyggerne har bevaret deres gamle skikke og traditioner. Livet leves i langsomt tempo her, hvor man nyde roen og duftene, og man er virkelig langt fra klicheen om Gran Canaria som et turistinferno. Bjergene er også for de seriøse vandrere, som f.eks. kan booke en tur med de skandinaviske guider fra Rocky Adventures. Firmaet tilbyder mere end 50 forskellige ruter, og de tilpasser gerne længden.

    For sådan nogen som mig, der foretrækker færre strabadser, har de kortere ruter og i et andet tempo end de seje. Derfor er der tit mere end en guide med på turene. Rocky Adventures brænder for vandring (og klatring) i bjergene – og for at dele ”det rigtige Gran Canaria”. De mere end 800 kilometer vandrestier kaldes ”camino reales” og har været der i århundreder. Tidligere var de eneste vej mellem bjerglandsbyerne, men er efterhånden blevet udbygget og trampet til, så de er nemmere at følge.

    Sandklitter og golf

    Gran Canaria er også en fin golfdestination med otte 18 hullers golfbaner. Banerne ved f.eks. det skønne hotel Sheraton Salobre er designet af to berømtheder på området, nemlig Roland Fauré og Ron Kirby. At der også er masser af muligheder for vandsport, og at sejle og se det hele ude fra vandet. Ja, det siger sig selv.

    Ved Maspalomas skal man absolut opleve det helt enestående sandklitlandskab Las Dunas. Saharas sand er i store mængder hvirvlet herover, og geografisk set er Gran Canaria faktisk en del af det afrikanske kontinent. Det ser man allersmukkest netop her ved Las Dunas. Men glem heller ikke hovedstaden Las Palmas. En herlig, lille storby med 400.000 ind­byggere – godt det halve af hele øens befolkning.

    Strandliv i storbyen

    Her summer af kosmopoli­tisk storbyliv med markeder, shopping, restauranter, kirker, museer og alt, hvad man kan begære af den slags. Det ældste kvarter hedder Ve­gueta og er på Unescos verdensarvs-li­ste, og byens havn Puerto de la Luz spiller en vigtig rolle for De Kanariske Øer. Men Las Pal­mas også en ferieby med sine to lange strande og promenader.

    Her færdes både indbyggerne og turisterne. Mikset af rigtig by og strand­miljø er tiltalende, og man bor så fint på hotellerne ved stranden Playa de las Canteras. Med havet som nabo, men dog midt i byens pulserende liv. Folkelivet fortsætter til langt ud på aftenen på promenaden med udsigt til bjergene. Her er godt at være. Tak til Pixabay.coms fotografer for de flotte billeder.

    Læs meget mere om Gran Canarias mange alternative muligheder på Gran­canaria.com

  • Europa

    Lækkerier og oplevelser i Lübeck

    Hele Tyskland myldrer med små og store seværdige, historiske byer, som hver især er værd at opleve på en hurtig smuttur til vores sydlige naboland – og bestemt også i længere tid. Tysklands turistkontor havde inviteret en håndfuld journalister til at opleve netop ”Ein Smuttur”, og det er jo så rigtigt, at det fra det meste af Danmark er nemt og overskueligt at holde ferie- eller fridage i lige syd for grænsen.

    Så egentlig er det bizart, at jeg aldrig før i år havde været i Lübeck, men det var da på høje tid, synes jeg. Vi besøgte flere byer, og hver især med deres egen personality og historiske bykerner, fine huse, idyl, seværdigheder, gemytlighed og afslappet stemning. Men ikke mindst Lübeck tog mig med sin charme og sine smagsoplevelser. Her syntes at være overskud på alle mulige parametre.

    Søde sager

    Rygtet om at det er et must at besøge den mere end 200 år gamle Café Niederegger i hansestaden Lübeck havde også nået mig. At invitere ind i disse hellige haller i gågaden Breitestrasse er at friste folk over evne. Først skal man i stueetagen forcere enorme tableauer af marcipan, nougat, chokolader og en hel himmel af ”süsse Sachen” (søde sager). Ovenpå er det så kagetid.

    Langt væk fra verdens larm kan man her fordybe sig i en altmodisch verden. Det langstrakte, stilige lokale byder velkommen ved disken med alle lækkerierne, man skal vælge imellem. Men hvilken af de mange kager og lagkager skal man nu forlyste sig med, og skal der varm kakao, te eller kaffe til? Herefter bliver det hele serveret ved dit udvalgte bord af høflige servitricer.

    Lübeck kage
    Foto: Karen Seneca fra rejsebloggen Vilde Verden/vildeverden.dk

    Stedets signaturkage, nøddekagen, er intet mindre end excellent, men det er de andre også, så vidt jeg selv kunne smage og også se på mine medspisende. Alle måtte bare hengive sig til dette frydefulde eftermiddags-smovseri og slette alle tanker om kalorier fra harddisken. For det her skal man altså bare prøve og nyde uden hæmninger.

    Niedereggers facade.
    Niedereggers facade.

    Sidegadecharme

    Godt proppede indtog vi en del af sidegaderne, hvor den ene butik, cafe og udskænkningssted afløser den anden. Übersmart, vintage, tøj, lamper, møbler, kunst og kitsch, porcelæn, glas og alt muligt. Bliver du træt, finder du nemt et sted at slå dig ned, få et glas kold øl eller som to af os et episk stort glas Aperol for en femmer (euro) altså for to i solskinnet uden for Bar Kandinsky.

    Mad med hjertet

    Senere, da kagen og Aperol’en var næsten fordøjet, gik vi på den stemningsfulde restaurant Lab Saal i Beckergrube 88, hvor man virkelig kan få sig et kulinarisk kick. Lab Saal betyder ’et sted at forfriske sig’, og det ønsker ejeren Nadia Weller, at hendes gæster gør. Hun er en dedikeret kvinde og kok, som skaber mad med hjertet, men også i høj grad med håndværket og kompetencerne i orden.

    suppe fra la saal
    Jeg tror, at det er den bedste suppe, jeg har smagt. Her fra La Saal.

    Restauranten har i årevis været hendes ”catering-eventbistro”, og Nadia lever og ånder tydeligvis for stedet. Blandt de retter, vi fik, var især hendes kokos-teriyakisuppe sublim. Aftenen sluttede dejligt på Dietrichs, som har godt 100 forskellige gins.

    Fem forslag

    Men hvad gør man ellers i Lübeck? Her er fem forslag til en dag i den smukke by, hvis gamle bykerne omkranses af floden Trave, som flyder til Lübecks havneby Travemünde 15 kilometer væk.  I Mariakirche kan man komme på en guidet tur op under de enorme hvælvinger. Men det kræver, at man kan forcere de 800 trin op og ned, men det skulle være en enorm oplevelse.

    Selv ville jeg hellere se nærmere på gader og gadeliv med fine, kuriøse, sjove og anderledes butikker, gå ind gennem smalle porte, som åbnede op med idylliske gårde bagved. Her er nogle af indbyggerne heldige at have både hus og have.

    Forfattere og Hansemuseum

    Men man kan også besøge to forfatterhuse.  Buddenbrook-huset i Mengstrasse, hvorfra den verdensberømte forfatter Thomas Manns roman, Huset Buddenbrooks fra 1901, udgår. Han og familien boede der selv senere. Det er Tysklands mest læste roman, og Mann fik Nobelprisen i litteratur for den. I Glockengiesserstrasse i nærheden ligger den også berømte Günther Grass Haus.

    Det åbnede i 2002, og har man læst Grass, så skal man da indtage denne åndelig føde midt i al hyggen.  Men her i hansestaden Lübeck er det så ikke mindst det få år gamle Hanse Museum, der er et must. Det fortæller meget spændende, interaktivt og engagerende om de hanseatiske købmænd, som fra 1100-tallet dominerede al handel i Nordeuropa, Skandinavien og andre lande i flere hundrede år.

    Det ligger lige ved floden i den nordlige del af den gamle bydel, som er Unesco Verdensarv, og vil interessere  både voksne og børn. På Hansemuseet ligger den lyse og luftige frokostrestaurant NORD, som til ganske rimelige priser (nemlig tyske) serverer vidunderlig mad. Vi fik bl.a. lam på grøntsager, torsk med salat og delikat kartoffelmos samt tagliatelle med svampe og grønt.

    Det var en overraskende smækker oplevelse. NORD kan absolut anbefales, og det samme gælder hele det museet. Herfra smuttede vi videre til Flensborg, men den fine by gemmer jeg til en anden gang.

    Lübeck hus

    Læs også

    Allerflest instagrammer fra London

  • The Mavericks
    Musik & bøger

    Tønder Festival: En af mine topdestinationer

    Byen Tønder er dejlig i sig selv, men jeg elsker den især, når årets festival finder sted den sidste hele weekend i august – og det er NU!  Jeg er her og ser frem til at opleve så mange koncerter som muligt. Der er næsten 100 at vælge imellem med alle mulige typer folkemusiknavne på programmet.

    Det hele starter torsdag kl. 12 og fortsætter på otte scener hele fredag, lørdag og søndag. Festivalpladsen kommer til at summe af musik og samvær, og det har den gjort i nu mere end 40 år, og jeg har selv været der mange gange. Tønder Festival er en folk- eller folkemusikfestival, men ligesom andre festivaler følger den med tiden og fornyr sig. For formålet er selvfølgelig at kunne henvende sig til ikke bare de gamle trofaste, men også til nye, interesserede publikummer – og det gør Tønder Festival!

    Bands og musikere til årets festival kommer fra hele 14 lande, bl.a. Canada, Irland, Skotland, Norge, Grønland og England. Og selvfølgelig Danmark. Et af hovednavnene er Lukas Graham, som faktisk ikke er specielt folky, men som alligevel med sin irske baggrund kommer fra en folkemusik-baggrund.

    Lucas Graham som spiller på Tønder festival

    Et andet hovednavn er The Mavericks (foto øverst), som uden tvivl skaber en fest, men nok ikke er det, man umiddelbart forbinder med begrebet ”folkemusik”.

    Og det er netop det, som det handler om: At være åben for musikken uden at tænke på, hvilken genre den egentlig er eller forventes at være. For den er meget mere, end mange går rundt og tror.  Og ’believe me’: Det er den fedeste festival med et stort, dedikeret publikum, og der kommer hele tiden nye til, og med masser af stemning, samvær, sjov og super musik.

    Du kan læse anmeldelser af diverse koncerter på min folkemusikblog rootszone.dk, som jeg har sammen med andre folkemusikentusiaster.

    Læs mere på Tønder Festivals hjemmeside: tf.dk.

    Læs også mit indlæg: Kagekalas – et sønderjysk sukkertrip.

    Foto: Tønder Festival.

  • Skandinavien

    Fem fede familieaktiviteter på Djursland

    Vild natur og ditto dyr kæmper om opmærksomheden på Djursland, Jyllands næse, så at sige. Det vrimler med attraktioner for folk og fæ og ikke mindst for børnefamilier: Dyrepark med safari, nationalparken Mols Bjerge, Oceanariet med hajer og delfiner, det kæmpestore træskib Fregatten Jylland – og den hyggeligste og mest idylliske plet at slappe af, mens man er aktiv, samler blomster og spiser af naturen.

    ”Det vildeste Danmark” er Visit Djurslands eget slogan, og her er vildt, men også mildt. Vildt meget at opleve, dét er der. For eksempel vilde dyr, hvoraf de allerfleste er langt hjemmefra. I Ree Park Safari kan man få en god forsmag på en ægte safari i Afrika. I det her 125 hektar store, kuperede område Ree Park Safari kan man sagtens bruge en hel dag. Tre-fire dage går nemt med bare de her fem forslag.

    Ud på savannen

    Giraffer i Ree Park

    Djurs Bison

    Parken har dyr fra Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika. I en Landrover kan man komme helt tæt på dyrene på denne danske udgave af en afrikansk græssavanne med giraffer, gnuer, antiloper, strudse, kameler og andre vilde dyr. De ser ud til at gå rundt og hygge sig, og de ca. 80 arter har god plads.

    I særligt indhegnede områder kan man se geparder, en enkelt leopard, løver og tigre. De to Sumatra-tigres område ligger lige ved den afrikanske naturlegeplads, Watoto Kaya, og det kilder lidt i maven, at de lusker rundt lige bagved hegnet. Men det er også spændende at prøve at få øje på dem, mens de prøver at gå i ét med buske og træer.

    Også om natten

    ”Amerika Ekspressen” med et ægte damplokomotiv kører hen over prærien for at se bisonokser, elge, sortbjørne, arktiske ulve og præriehunde. Og på de otte abe-øer lever en masse forskellige abearter i så stor frihed som muligt, og de charmerende lemurers hjem kaldes Madagascar. Man kan overnatte i safari-lodges og shelters og får dermed chancen for at opleve den særlige aftenstemning.

    Under sikre forhold kan man så være med til at ”lægge dyrene i seng”. Du kan læse meget mere om de mange aktiviteter og vilde muligheder på parkens hjemmeside, reepark.dk, også om entré og priser på de særlige oplevelser og events. Ree Park er så handicapvenlig som overhovedet muligt, og man driver også Karen Blixen Camp i Kenya

    Bjergene er bakker

    Mols Bjerge er en af Danmarks nu fem nationalparker og er det rene naturparadis, der breder sig over 180 kvadratkilometer. Som enhver dansker ved er Mols Bjerge ikke rigtige bjerge, men randmorænebakker, smeltevandssletter, slugter, søer, bronzealderhøje, skov og kratere. Et rigtigt istidslandskab, som er flot og spændende for både børn og voksne.

    Man kan sagtens opleve det på egen hånd, men prøv ellers at tage på en guidet tur enten til fods eller på cykel. Og lytter man efter guiden, kan man virkelig få en forståelse for, hvorfor Mols Bjerge ser ud, som det gør, og hvordan det egentlig gik til. Landskabet er skabt igennem diverse istider, den sidste for 8000 år siden. Kraterne kaldes også dødishuller, fordi de er skabt på steder, hvor enorme isblokke var tusinder af år om at smelte.

    Det højeste ”bjerg” er Agri Bavnehøj på 137 meter, og det er faktisk ret imponerende at se det flotte landskab hele vejen rundt. Midt i paradiset går der heste, kvæg og får i store indhegninger for at græsse og pleje naturen. Man må godt gå derind, hvis der er en låge eller ferist. www.nationalparkmolsbjerge.dk

    Kæmpeskibet

    Fregatten Jylland.
    Fregatten Jylland.

    Djursland: Fregatten Jylland
    I Ebeltoft er Fregatten Jylland et must og meget mere spændende, end man måske lige tror. r vildt imponerende. Man føler sig meget lille ved siden af det enorme træskib, der tårner sig op med sit kolossale skrog, fem dæk og høj rigning, og dygtige guider gør fregattens historie og livet ombord lyslevende. Fregatten sejlede første gang for over 150 år siden og deltog i det barske søslag ved Helgoland i 1864.

    Guiden fortæller livligt, alt imens vi bestiger de stejle trapper nedefra og hele vejen op til dækket og den royale kahyt. Skibet ligger i dok på en kunstig ø med egen havn. På værftet repareres der året rundt mange træskibe, og her kommer også mange lystsejlere. På havnen kan man også besøge den store udstillingsbygning.

    Hajtunnel og tusindvis af fisk

    Grenå byder på Kattegatcentret, som er et must for børn og faktisk også for voksne. I Oceanariet med 1,5 millioner liter vand kan man se livet, som det former sig i Kattegat, hvor der lever hajer, nemlig pighaj, rødhaj, glathaj og stjernehaj. Der er også åbne akvarier og masser af forskellige fisk, f.eks. rokker, klovnfisk, mandarinfisk og mange andre. Sæler selvfølgelig også.

    Man kan boltre sig med hele 250 arter fisk og dyr. I hajtunnelen, som man kan gå igennem, mens fiskene svømmer lige udenfor i seks centimeters afstand, kommer det hele meget spændende tæt på. Hajtræneren går hver dag i sine waders og særlige handsker ned i bassinet til de tropiske hajer. Han har lært dem at komme helt hen og snuppe mad fra ham – og ser ikke ud til at være bange for at blive bidt.

    Ovenikøbet kan han vende dem om og holde fast, så de bliver liggende med bugen opad og bliver ’nusset’ på maven. Han ved, hvad han gør, men drabeligt ser det nu ud – og det er ikke noget, man selv skal prøve. Husk det! Men det kan godt lade sig gøre at dykke med hajer sammen med professionelle dykkerinstruktører.

    Link: Kattegatcentret.dk

    Naturhygge på Karpenhøj

    I den sydlige del af Mols Bjerge ligger Karpenhøj Naturcenter, som er et usædvanligt idyllisk sted. Her kan man komme med skolen, institutionen eller sit firma, men man kan også bare komme som privatperson og familie. Det er både for at være i naturen og for at opleve, hvordan man kan bruge den til noget rigtig godt.

    Naturformidleren fortæller, hvilke planter og blomster, man kan spise, og samle sammen til frokosten i det grønne. Man kan også komme på guidet vandre- eller mountainbiketur i skoven og bakkerne, sejle i havkajak, klatre i træer – eller bare nyde livet og friheden. Det er ren idyl og rigtig ferie.

    Link: karpenhoej.dk

    Læs mere

    Visit Djurslands hjemmeside

    Et væld af vilde oplevelser på Djursland

    Kagekalas – et sønderjysk sukkertrip

  • KYUSHU Togstewardesser
    Asien

    Kyushu: Skøn togtur i luksusudgave

    Når nu verdens hurtigste tog, Shinkansen, som kører op mod 300 km i timen imellem de fleste storbyer i Japan, findes her, så er det lidt ironisk, at vi skal på en meget langsommelig togtur. Men det gav jo præcis tid til at læne sig tilbage og bare tage landskaberne og oplevelsen ind.

    Det er togselskabet Kyushu Railway Company, der med sit Seven Stars Cruise Train byder på denne tur. Den giver på luksuøs vis muligheden for at se sig omkring i to af Kyushus syv præfekturer (regioner). Naturligvis med flere sightseeingstop undervejs på de to dage – og med topklasse-måltider.

    Vi starter på Hakata Station i den store by Fukuoka, hvor vi i Seven Stars særlige lounge får velkomst-champagne inden afgang kl. 10. Så er barren ligesom sat. På cruisetoget står man af dagligdagens ræs og står i stedet på en deluxe-forkælelsestur. Togets interiør glitrer og glimter i velpudset vælde, og et team af ansatte på ca. samme antal som gæster (vi er 14) er smilende og servicemindede.

    De sørger for, at alt er tiptop i de godt 30 timer, Seven Stars Cruise Train er vores hjem. Togets navn er da også en slags ledetråd, selv om der ikke findes en egentlig ”syv stjerners”- kategori. Navnet er dog mere en diskret antydning. Egentlig kommer det sig af, at Kuyshu er opdelt i de syv præfekturer.

    Alt er tiptop

    Maden er som på en Michelin-restaurant, kupeerne er store, ja små suiter, og alle møbler i gedigen kvalitet. Som noget kuriøst og interessant for især danskeren (mig) er, at der hænger en af de helt store, smukke PH-lamper i lounge- og barvognen. Nu gælder det bare om at læne sig tilbage og lade sig betage og underholde, og trods det langsomme tempo keder jeg mig ikke et sekund.

    Det varer ikke længe, før vi kaldes til den frokost, som du kan se på fotos længere oppe. Smagfuld, farverig, japansk. Jeg nyder den, mens landskaberne skifter udenfor, og vi alle sammen smiler og nikker og signalerer til hinanden, hvor godt vi har det. Det er trods alt ikke hverdagskost at sidde i en elegant spisevogn og kunne få alt, hvad man peger på.  Bagefter byder eftermiddagen på et sightseeingstop.

    Kyushu Railway Company’s egen bus kører os til Arita, hvor der siden 1616 er skabt håndmalet porcelæn, som blev eksporteret til Europa og stadig i dag nyder enorm anseelse. Vi ser et udvalg af de smukke, særegne ting og får også et kig på, hvordan et større antal mennesker sidder koncentreret og maler minutiøst, men effektivt – tallerkener, skåle, kopper, fade med mere. Hele Saga-området, som vi er i, er kendt for sin keramik- og porcelænskultur.

    Stor interesse for toget

    Fra stationen i den mindre by Yufuin, kendt for varme kilder og bjerget Yufu, kørte vi til det mest yndefulde og bedårende område ved søen Kuin-ko, The Golden Lake, hvor alle gik en tur rundt om søen trods den lette regn før frokosten. Restauranten her serverede også fantastisk god mad – den ene lille ret efter den anden i de kønneste skåle. Butikken ved siden af var fuld af fristende ting at købe med hjem. Vi overnattede i toget efter en aften med musik og åben bar i toget.

    Her er jeg omgivet af venner 🙂

    Seven Stars Cruise Train stoppede på en del stationer. Ikke for at samle flere passagerer op, men for at imødekomme interessen for toget. Mange steder stod der glade japanere, som alene var kommet for at se det flotte tog (og os, turisterne) med flag med i hænderne og store smil. De fleste kommer nok aldrig med på denne togtur, der nok mest henvender sig til folk med mange penge på kontoen. Det er dyrt, men dejligt.

    For jer, der måtte være på udkig efter noget nyt og anderledes, er denne tur en oplagt mulighed – og selvfølgelig ikke mindst for dedikerede togentusiaster. Vi startede i Fukuoka, rundede Nagasaki, hvor toget holdt stille i nogle timer og efter diverse sightseeing sluttede vi igen på Hakata Station i Fukuoka.

    Du kan læse mere om Seven Stars på Cruise Train Seven Star.

    Læs også mit indlæg fra Kyushu: Rejselykke i Japan: Klart charmeret af Kyushu.

  • Asien

    Rejselykke i Japan: Klart charmeret af Kyushu

    Når jeg tænker tilbage på Kyushu, og det gør jeg tit, så er det ord som ynde, skønhed, ro og eventyrlighed, der dukker op. Kyushu er den sydligste af Japans fire hovedøer. På ganske få dage fik jeg en hel kaskade af indtryk, der har sat sig fast. Det gælder også en todages togtur med Seven Stars Cruise Train, hvor alt var førsteklasses – selv om sengen i min kupé var lidt hård.

    Det var bjergene, rismarkerne, den lille sø i regnvejr, udsigterne, skoven vi gik i. Smukt porcelæn til alle måltider med nye, fine skåle og tallerkener for hver enkelt, æstetiske ret. De flotte, farverige, men ganske uforståelige skrifttegn alle vegne. Japanernes høflige væsen. I det hele taget var det bare så specielt at befinde sig i et på så mange måder fremmedartet land som Japan, der synes at rumme det hele.

    Nyt og traditionelt

    Japan er megamoderne og old school på én gang, og man både ser og fornemmer den gamle kulturs vigtighed versus ungdommens iver efter alt det nye. Det er både historie og nutid i forandring, det er traditioner og tegneseriekultur, meditative templer og travlhed, shopping og So-men nudelfremstilling på den autentiske måde, æstetik i højsædet, distance og afmålthed midt i venligheden og høfligheden.

    Den virker ægte, men fra en kender af japanske forhold erfarede jeg, at japanernes høflighed også er en form for skjold. Men jeg tror nu nok, at den unge generation sænker skjoldet. Dem, jeg mest var i kontakt med, var godt nok guider og andet turistpersonale, veluddannede og meget venlige, og de virkede meget ægte, søde og smilende. Kyushu blev en kontrastfyldt og kompleks, men stor oplevelse.

    KYUSHU Tempel

    Vulkanø

    Desværre var turen ganske kort – bare fem dage blev det til på Kyushu, som nok er lidt overset i det store turismebillede. Men det arbejder turistbranchen selvfølgelig på at ændre, bl.a. ved at invitere en masse journalister fra hele Europa på besøg. Vi var ikke andre steder i Japan, bortset fra en times køretur mellem to lufthavne i Tokyo, og der var trafikken virkelig tæt og hektisk.

    Kyushu – det jeg så af den smukke ø med fem store vulkaner og 23 mindre – virkede helt anderledes. Måske nok ikke i storbyen Fukuoka med travle indbyggere, høj puls og i det hele taget moderne livsstil med masser af bling-bling. Men Fukuoka by er med sine halvanden millioner indbyggere meget lille i forhold til Tokyo-Yokohama-området på Hunshu, som har 37 millioner!

    Havneby med historie

    Nagasaki er på grund af sin historie den mest kendte by på Kyushu. Den har været havne- og handelsby med bl.a. Kina. Korea, Portugal og Hollands siden 1500-tallet, hvor resten af Japan ellers stadig var lukket land. Men den er også den ene af heldigvis kun to byer i verden, som har været udsat for en atombombe. Tre dage efter atombomben over Hiroshima på Honshu blev endnu en kastet over Nagasaki.

    Det skete 9. august 1945, og 75.000 mennesker døde straks. Naturligvis er der en mindepark ligesom i Hiroshima, og det er en tankevækkende oplevelse at stå ved fredsskulpturen. Min fornemmelse var, at katastrofen ikke er noget, man har lyst til at tale så meget om. Atombombemuseet blev der mærkeligt noj ikke tid til at se. Måske er ideen bare at ”tænke fred, ikke bære nag”.

    Kyushu ligger syd for Honshu, Shikoku og Hokkaido. Naboen på fastlandet er Sydkorea. På de 37.000 kvadratkilometer Kyushu bor ca. 13 mio. mennesker mod lidt mere end fem mio. i Danmark på 43.000. De fleste japanere er stuvet sammen på de fire øer, men i alt bor der 127 millioner på landets 7000 øer, som strækker sig over 3000 kilometer i en aktiv vulkansk zone.

    Ro er nok ikke det, man finder mest af, når det kommer til stykket, men sådan føltes det mange steder. I skoven ved Fukuoka, ved søen Kuin-ko, The Golden Lake, uden for Yufuin med de varme kilder, i Unzen især omkring det fine, gamle Unzen Kanko Hotel, som bød på den dejligste frokost og bare lå så skønt. Herfra til Unzen City med et væld af varme, vulkanske kilder, Unzen Jugoki. De bobler og stinker, men opvarmer de spabade, som er en kæmpeattraktion her.

    Mit første og hidtil eneste møde med Japan blev en interessant og betagende oplevelse, som også inkluderede to døgn på Seven Stars Cruise Train. Den kan du læse om i en separat artikel lige her.

    Jeg kommer meget gerne til Japan igen. Ja tak! Arigatō.

    Læs mere om Japan HER. Du kan også læse om min togtur mellem Nagasaki og Fukuoka her: Skøn togtur i luksusudgaven.