Kagerne – de bløde, de tørre og de hårde – er i centrum, men faktisk hedder fænomenet ”Det sønderjyske kaffebord”. Men jo, det er kager og cookies, der falder i øjnene.
Den gamle sønderjyske tradition, der tidligere blev kaldt kagekalas, holdes i hævd på kroer rundt omkring i landsdelen, hvor man så for en gangs skyld kan kaste kaloriehæmningerne af sig og give den fuld kageskrue. Fristende ser det jo ud, og tager man det helt roligt og kommer på tom mave, er der chance for at få smagt en del.
Så skulle du være i Sønderjylland netop nu eller senere så giv da den søde tand lov og smovs! Man har vel lov at levne lidt af dem, som ser bedre ud, end de smager, og drik rigeligt kaffe, te eller kakao til. De fleste serverer også kolde drikke og måske lidt frugt.
10 af de bløde og 11 af de hårde. Eller syv bløde, syv tørre og syv hårde (småkager). Og nogle ’nøjes med’ 14. Sikkert er det, at du ikke går sulten fra ’kaffebordet’. Man lægger ud med det bløde som boller med smør, kringle, æblekage, rugbrødslagkage – og andre lækre lagkager. Til de tørre eller ’magre’ hører citronmåne, sandkage og riskage.
Denne ikke-kyndige kagespiser kan ikke helt placere kiksekagen, som jeg dog husker som meget fed. Uanset så skal der være hindbærsnitter og diverse småkager som afslutning, f.eks. den ternede sønderjyske. Der er utallige variationer på de sønderjyske kaffeborde, og det er bare med at have en open mind. Og mund. Men hvad er det med alle de kager i Sønderjylland?
Kagekalas begyndte i slutningen af 1800-tallet, hvor der blev opført mange forsamlingshuse i Nordslesvig, som Sønderjylland hed, fordi tyskerne havde snuppet det fra os i 1864. Her kunne de dansksindede dyrke og styrke fællesskabet på dansk, som ellers var forbudt. Husene var en torn i øjet på tyskerne, så spiritusbevilling kunne der ikke blive tale om, og der var ikke køkkener.
Derfor medbragte husmødrene kaffe og kager, og selvfølgelig gik der konkurrence i at komme med bedste og mest overdådige kager. Det skabte en enorm variation og overflod, og på den måde blev traditionen med de mange slags kager skabt. Ofte var der foredragsholdere, og der måtte ikke snakkes undervejs, så man kunne lige så godt spise af overflødighedshornet imens.
Om der evt. var lidt medbragt alkohol under bordet, melder historien ikke noget om. Men det kunne da nok få lidt flere kager til at glide ned.
Læs mere om Sønderjylland her
Indlæg om Tivolis nye madmekka
Nu er Tivoli Hjørnet og den nye food hall åben
Kære Rejselykke
Dejligt, at det sønderjyske kaffebord får omtale. Et par bemærkninger: HVIS man skulle blive inviteret til et privat hjem med denne servering, er det absolut udelukket at sige “nej tak” til de mange nødninger – og man levner ikke noget på sin tallerken. Det er en af grundene til, at somme næsten frygter en sådan invitation, da man nærmest triller derfra; især hvis man er uvant med kage/søde sager. En fin lille bog af den, i Sønderjylland fast ferierende, tyske forfatter Siegfried Lenz bekriver det malende – omend en kende uærbødigt, tøws a: “Det sønderjyske kaffebord.” Fås på Saxo eller lånes på et bibliotek nær dig.
Ydermere vil jeg fraråde, at man kommer på tom mave! Jow, måske bliver der dermed plads til flere kawer i mavsen, men især hvis man er uvant med sukker, bør man have en anelse sund bund af – noget …
Jeg mener, at man i forbudsårene fandt på dét der med snaps i bunden af kaffekoppen – måske var snapsen allerede blandet i termokanden 🙂 Kagelig hilsen: Helle Jørler