Montenegro – godt i gang med at erobre turisthjerter

Tænker du allerede nu på sommerferien? Så tænk f.eks. Montenegro, et skønt lille land med mange bjerge, som er gennemskåret af dale, dybe kløfter, søer og floder. Selv om kystlinjen mod Adriaterhavet kun er på lidt under 300 kilometer, så er der 70 km gode strande med præcis det sommervejr, de fleste ønsker sig. Masser af sol og varme, stor natur, gamle byer, nye, flotte hoteller, restauranter med god mad, lave priser, historie og lokale skikke. What’s no to like?

At opleve Montenegro var tæt på kærlighed ved første blik. Her er smukt og rart at være, og montenegrinerne er gæstfrie og ambitiøse. Rødderne er solidt plantet i lokale skikke og traditioner, men de har en bevidst og moderne tilgang til den turisme, som landet har fået i de seneste få år. Og de ønsker både at leve op til en masse forventninger og alligevel autenticiteten. Det kan være tricky.

Montenegro både

Landene på Balkanhalvøen, som f.eks. Montenegro, Slovenien, Kroatien (især) og nu også Albanien, er godt på vej frem blandt de populæreste sommerrejsemål i Europa. For en del danske charterrejsebureauer har lanceret dem i det sidste par år, og efterspørgslen er stor. Jeg fik selv stor lyst til at se mere af Montenegro og Balkanlandene i det hele taget, da jeg var der.

Med base i den årtusindgamle, charmerende by Budva kørte mine rejsevenner og jeg rundt, men fik selvfølgelig kun set en brøkdel af landet, som med sine 14.000 kvadratkilometer ikke engang er en tredjedel af Danmarks størrelse. Til gengæld er det proppet med bjerge op til 2500 meter, og det giver nogle ret fantastiske køreture. En længere strækning af kystlinjen kaldes Budvas riviera.

Mod syd ligger bl.a. byen Petrovac og en med det fristende navn Bar. Sydligst ligger Ulcinj. På strækningen kan man finde små, uberørte strande.

Vi fløj til hovedstaden Podgorica i øst, det tidligere Titograd efter Jugoslaviens mangeårige leder, men satte straks kursen mod smukke by Budva, der har en velbevaret middelalderbymur omkring en labyrint af hyggelige, smalle gader og gyder og et citadel. Lige udenfor ligger et enormt torv og marinaen med et hav af restauranter. Byen, der er blevet en af turismens vigtigste, har toplækre hoteller og alt det, der skal til for at holde en behagelig ferie.

Vores store hotel Avala Resort & Villas ved torvet var med strand og selvfølgelig også pool. Rundt om kunne man se bjergene, der er så karakteristiske for landet. Så selv om det er fristende bare at dase, så skulle de altså forceres. Det kan man gøre selv i lejebil eller i udflugtsbus. En af dagene gik turen til idylliske Virpazar, som er udgangspunkt for en unik to timers bådtur på en næsten 400 kvadratkilometer stor sø.

Den er Balkans største, med en tredjedel inde i Albanien. Skadar-søen er del af Skadarsko Jezero Nationalpark, og alt åndede fred og ro, mens vi sejlede med udsigt til bjerge og sumpvegetation. Søen er også Europas største fuglereservat og det sidste habitat for pelikaner i Europa. Man kan fiske laks, ål, aborrer og den lokale fisk skoranzer.

Undervejs fik vi lige et af de typiske ”små” mellemmåltider” af ost, oliven, brød, lidt kød og fisk. Måske også et enkelt glas vin eller to i sommerheden, men vi skulle jo heller ikke selv sejle båden! Vi sluttede i Rijeka Crnojevica, hvor den rigtige frokost stod klar på restaurant Stari Most lige ved byens karakteristiske bro.

Byen Kotor er et absolut must. Mange tusind år gammel, også med bymur og en labyrintisk middelalderbydel, der er på Unescos verdensarvsliste og beliggende vidunderligt inderst i Boka-bugten. Da jeg så den, tænkte jeg overrasket ”fjorden”, og der er lige så smukt som i den norske fjord. Turen ned til Kotor fra Budva har hårrejsende hårnålesving, men der findes faktisk en nemmere vej.

Fra Kotor skal man absolut køre videre langs fjorden og den smukke landsby Perast. Ude i bugten ligger kirken Lady of The Rock på en lillebitte ø, man kan besøge. Området er velsignet med middelhavsvegetation som agave, mimose, oleander, palmer, medicinske urter, figen, morbær, oranger, æble-, pære- og blommetræer.

I Montenegro dyrkes også meloner, kartofler, grøntsager, majs og andre kornsorter, tobak, vin, oliven og ferskner.

Den lille, hyggelige by Virpazar.

De sidste to nætter flyttede vi til Becici fire kilometer uden for Budva til det meget dejlige hotel Queen of Montenegro. Her er fantastisk udsigt over vandet, swimmingpool og egen strand. Den sidste aften spiste vi ikke så langt derfra på fiskerestauranten Langust. Den ligger i den lille idylliske vig, Przno. På terrassen sidder man nærmest med fødderne i vandet.

Fakta

Når jeg nu tænker på mine montenegrinske oplevelser igen, håber jeg på et snarligt gensyn med det lille land med godt 625.000 indbyggere og den brogede og urolige historie. Efter mange omtumlede århundreder blev landet i 2003 del af staten Serbien og Montenegro, men løsrev sig fra Serbien og blev en uafhængig republik 3. juni 2006. 80 procent af befolkningen er kristne (katolikker, ortodokse) og 20 procent muslimer. Valutaen er euro, selv om landet ikke er medlem af EU.

Jeg rejste med Apollo, som er en af de danske rejsebureauer, der har rejser til Montenegro. Apollo har også rejser til spændende steder som Kroatien og Albanien.

Link:

Montenegro Travel

 

 

Skriv her