• Europa

    Meganisi er en af de mange maleriske græske øer

    Grækenlands mange øer er konstant populære som rejsemål. Faktisk i en grad så det virkelig er begyndt at bekymre de græske turistmyndigheder, fordi en del af øerne simpelt hen har for mange turister. Heldigvis findes der stadig mange øer, som ikke er forvandlet til ’destinationer’, selv om rejsebureauer altid er på udkig efter nye, fristende rejsemål. Meganisi blev lanceret af danske Primo Tours for et par år siden.

    Meganisi er endnu en perle i den lange kæde af attraktive græske ø-destinationer. Endnu ikke overrendt og også rigtig mini, selv om navnet lyder modsat, og det er også begrænset, hvor mange der kan være på de kun 22 kvadratkilometer med strande, småbjerge, bakker og tre nuttede landsbyer. Jeg var med på en introtur og lovede mig selv at komme igen. Måtte det ske snart!

    Megaidyl. Foto Johnni Balslev

    Nyd ferien i slowmotion

    Øen er en af De Ioniske Øer på den vestlige side af det græske fastland, hvor man også finder f.eks. Korfu, Zakynthos, Paxos og Ithaka, som Odysseus kom fra. Alle er de absolut værd at besøge, og især vil jeg også gerne gense Korfu efter mange år. Men her og nu drømmer jeg mig tilbage til Meganisi, som jeg kun fik snuset til dengang i efteråret 2016.

    Fra lufthavnen i Preveza skal man med bus i halvanden time til byen Nidri, og herfra sejler færgen over til den lille, smukke charmetrold. Landskabet er kuperet, blomsterne myldrer frem, og husene er kønne og kulørte. Ordet malerisk falder lige for. Meganisi indbyder til sådan en rigtig ferie-ferie, hvor man ikke skal andet end at tage det helt roligt og nyde livet. Sådan har jeg tænkt mig det.

    Jeg vil bare lade skønheden fylde min sjæl og opleve livet i slowmotion. Gå ned i gear og slet ikke skynde mig med noget som helst. Jeg har i sinde at tillade mig selv at være umanerligt doven, for den overskuelige ø er som skabt til at slappe af og gøre det uden dårlig samvittighed. Den er jo ellers noget, de fleste af os er rigtig dygtige til at belemre os selv med.

    Sejlbåde og scootere

    Jeg vil gå langsomt til den nærmeste landsby, som er Spartochori, hvis jeg igen bor på Esperides Resort Hotel, der er et af de få. Man kan også cykle eller ”scoote”, altså leje en scooter, og indtage øen i lidt større fart og stoppe hist og pist, når man har lyst. Katomeri og Vathi er de andre småbyer, som heller ikke er spor store, men alligevel fristende med deres små gader og krinkelkroge.

    Idyllen råder på denne temmelig nye destination i Grækenland, hvor Primo Tours og Dansk Folkeferie har sat gang i en fredelig dansk invasion med sine rejser hertil i sommersæsonen. Lystsejlere har for længst fået øje på Meganisi, og i sæsonen bringer de godt med liv til den lille ø og ikke mindst til havnepromenaden i Vathi på nordøstkysten. Det megablå hav udenom er prikket til med hvide sejl.

    Kolde drinks i skyggen hører med. Foto Johnni Balslev.

    Onassis’ ø

    Skulle man få lyst til lidt mere action, kan man f.eks. tage på udflugt til Papanikolis-grotten, hvor den ret store båd sejler ind og på det nærmeste kan ”vende på en tallerken”. Efter sigende skjulte en 65 meter lang ubåd sig her mellem togterne under 2. verdenskrig, men den ser ikke så stor ud udefra. På samme tur sejler man forbi og lægger også ind til en lillebitte strand på Skorpios – det eneste sted man må gå i land på denne ø.

    Skorpios blev verdensberømt, da den græske skibsreder-multimillionær Aristoteles Onassis købte den i 1960’erne, og her giftede han sig med Jacqueline Kennedy i en kirke, der blev bygget til formålet. Et kæmpeopbud af pressefolk samlede sig tæt på i byen Nidri, og brylluppet var med til at sætte gang i turismen her omkring. Onassis ligger begravet på øen ligesom sine børn Christina og Alexander.

    De døde ved hhv. selvmord og i en flyulykke, og familiehistorien blev som en græsk tragedie. Christinas datter Athina, nu 33, arvede øen, men ville ikke vide af den, og den blev solgt til en russisk milliardær. Eneste landgang tilladt for turister er i den lille bugt, hvor der få meter fra vandet er opsat høje hegn med sikkerhedsvagter bagved. Men på Skorpios – der har jeg sat fod!

    Spise godt skal man også helst. Begge fotos er taget af Johnni Balslev.

    Kuller eller cocktails

    Får jeg alligevel lidt lilleø-kuller, så smutter jeg lige over med færgen til Nidri med masser af taverner, barer og butikker og får et skud heftigt turistliv undervejs i min stilleferie. Men ellers vil jeg på Meganisi muntre mig med at tage de mange trappetrin ned til den lille Porto Spilia-havn og strand. Turen op igen er knap så sjov, men så får jeg trods alt forbrændt en smule kalorier midt i dovneferien.

    For midt i al den fredelige ugidelighed, græske salat, retsina, ouzo og varmt solskin er det nok så sundt at vandre lidt, bade, svømme og udforske de hyggelige landsbyer. Senere på dagen måske finde en cocktailbar, måske spise på Boom-Boom i Vathi, hvor cykler og scootere lige smutter tværs igennem, tage en tur i Thalassa Clothes & Wine Bar eller købe en smuk ting i den fine kunsthåndværksbutik i Katomeri.

     Højt til himlen

    Esperides Resort Hotel har en super beliggenhed med vid udsigt til havet og den høje himmel – og til Skorpios. I baggrunden bjergene på fastlandet. Værelserne er fordelt på flere bygninger, og hotellet har midt i det hele en rummelig kombination af lounge og lobby med gode møbler og kunst, bar og restaurant, dejligt terrasse med frit og flot udsyn – og lækker pool med havudsigt inkluderet.

    Havet strækker sig langt ud i horisonten og er den helt perfekte feriekulisse. Blåt er bare flot og godt for øjnene. Det eneste, der truer denne skønne scenografi, er mobiltelefonsnak, som kan være helt e: normt enerverende at lytte med på, når der ellers er helt stille. Det fik jeg anledning til at bemærke her. Så tager jeg hellere på Jammin’ In Paradise på Fanari Beach og lytter til reggaemusik. I august holdes sædvanligvis en hel lille reggaefestival her.

    Læs også: Cypern i mit hjerte

    Læs også: http://www.rejselykke.dk/varm-skoen-ferieoe-kalymnos/

  • Cypern udsigt
    Europa

    Cypern i mit hjerte: Inspiration til din ferie på Cypern

    Øen, landet og republikken Cypern er en af Middelhavets perler. Med sine bjerge, sine strande, interessante og charmerende byer og landsbyer og sit afslappede strandliv kan man snildt nyde sin ferie her i et velsignet klima. Skulle man have lyst til noget mere aktivt end at bade og sole sig, kan man vandre på f.eks. religiøse, kulturelle og andre tematiske ruter.

    Man kan også dyrke vandsport, se på arkæologiske udgravninger, tage et kig på nogle af de mange kirker, klostre og museer, gå tur i vinmarker og olivenlunde – eller gispe over de forrevne klippekyster. Eller kør (i venstre side) op i Troodos-bjergkæden med det højeste bjerg Mount Olympos på 1952 meter og nyd de vilde udsigter og et væld af byzantinske kirker (på Unescos verdensarvsliste).

    Cypern Bjerg og kystvej

    Cypern ligger og putter sig inde i Middelhavets østligste hjørne ca. 70 kilometer syd for Tyrkiet og med kun 3-400 km til lande som Libanon, Israel, Egypten og Jordan. Faktisk er øen geografisk forbundet til Lilleasien med en undersøisk bjergryg. Republikken Cypern, der dækker 62 procent af øen, er et moderne land, som føler sig tæt kulturelt forbundet til Europa og er medlem af EU.

    Pafos er både historisk og moderne

    Det er også et historisk og mangefarvet land, som har været igennem mange æraer. Mange traditioner holdes i hævd, men gammel og ny kultur trives side om side. Byen Pafos er på Unescos verdensarvsliste og var igennem århundreder i antikkens tid hovedstad og et sted, som f.eks. korsridderne besøgte imellem 11. og 13. århundrede. Men den har også alle de veludviklede turistfaciliteter, som de fleste af os værdsætter.

    Cypern Udgravninger

    I Pafos kan man besøge Kongegravene fra 3. århundrede f.Kr. og Agia Kyraki, hvor man kan se en mindeplade for den danske kong Erik Ejegod, der døde her i juli 1103 på vej hjem fra sin pilgrimsfærd til Jerusalem. Her er et intensivt turistliv, en flot marina og havnepromenade med restauranter og butikker, og byen har mange stjernebestrøede hoteller langs med vandet. Men også en gammel bydel, der snor sig op ad bjerget og med smågader at fare lykkeligt vild i.

    Lækre Limassol

    På vej videre til byen Limassol, der lokalt hedder Lemesos, skal man gøre holdt ved Afrodites Klippe. Her steg denne gudinde for kærlighed, skønhed og frugtbarhed ifølge sagnet op af havet. Her kan man tage sig en dukkert fra klippestranden. Bare husk at vandet hurtigt bliver dybt, så kun habile svømmere bør kaste sig ud i at svømme ud til Afrodite. Udsigten er fabelagtig, ligesom den er de fleste steder.

    Lissen jacobsen på Cypern

    Limassol, det navn turister nok bedst kender byen som, er også en langstrakt by og regnes for Cyperns kosmopol med sine 180.000 indbyggere. Hele 16 kilometer strækker byen sig langs vandet og er den største og vigtigste havneby – og desuden centrum for Cyperns vinindustri. Vi boede langt ude og kørte med lokalbus fra det ret vidunderlige seksstjernede hotel St. Raphael. På strandpromenaden kan man se 16 store skulpturer i Town City Park.

    I centrum holdt vi os i den maleriske, gamle bydel, nogle steder uden synlig turisme, og omkring middelalderborgen, hvor der henimod aften blev fyldt op på de mange hyggelige udendørsrestauranter. Området omkring Limassol er også sprængfyldt med arkæologiske udgravninger, f.eks. Kourion 19 km mod Pafos.

    Mange afgrøder

    Har man tid her, kan man fornøje sig med at besøge Krasochoria/The Wine Villages – vinlandsbyerne – nord for Limassol. Foruden vin dyrkes og eksporteres der mange citrusfrugter, kartofler, grøntsager, byg, oliven, tobak, johannesbrød og andet i den gunstige jordbund, som er meget mere frugtbar, end den ser ud her i det tørre oktober. Cyperns somre er hede og tørre, men der falder tilstrækkeligt med nedbør fra ca. november. I oktober var der + 30 grader.

    Vi smutter videre til Larnaca, hvor Cyperns vigtigste lufthavn ligger kun otte kilometer fra byens centrum. Her ankommer de fleste turister, selv om Pafos også har en lufthavn. By og omegn har godt 85.000 indbyggere og har en både urban og afslappet atmosfære. Vi boede fantastisk centralt på lejlighedshotellet Atrium Zenon med swimmingpool og bar på taget. Her er fredeligt, og udsigten er i top.

    Græsk salat

    Den bedste by

    Lige i nærheden ligger stranden og den brede promenade Foinikudes med alt, hvad du kan ønske dig af spisesteder, og fortsætter du forbi borgen, kan du gå en skøn lang tur langs med havet. I smågaderne finder du masser af hyggelige restauranter og også lige ud til havet. De endelig også det centrale torv med St. Lazarus-kirken. Gå endelig på baren ”1900” (med restaurant ovenpå) – et stemningsfuldt must for musiknørdede natteravne som os.  Larnaca har det hele.

    Fra Larnaca kommer man nemt ud til strandene i Agia Napa, hvor mange danske turister bor, og videre langs kysten eller op i bjergene. Her kan man besøge det spændende marinemuseum Thalassa.

    Cafe på Cypern

    I 1974 besatte Tyrkiet den nordlige af Cypern (ca. 40 procent af øen), og i byen Nicosia skal man gennem et checkpoint og vise pas, hvis man vil se den tyrkiske bydel.

    TRNC, Turkish Republic Northern Cyprus, eksisterer kun ifølge Tyrkiet og anerkendes ikke af resten af verden. Den græsk-cypriotiske del af Nicosia er moderne med smarte mærkevarebutikker og cafeer, mens den tyrkisk-cypriotiske del ser noget slidt ud, men den er interessant at opleve.

    På vej til Larnacas lufthavn efter en oplevelsesrig uge passerer vi fire unikke saltsøer. De er berømte for et meget rigt fugleliv i vintermånederne, når flamingoer, vilde svaner og andre trækfugle holder pause. Mulighederne på Cypern er uendelige, at man bliver helt forpustet! Men tid til ordentlig ferieafslapning skal der selvfølgelig også være, så mon ikke jeg siger på gensyn til Cypern? Det tror jeg nok!

    Du kan komme til Cypern med diverse charterbureauer, bl.a. Århus Charter, Spies, TUI og Apollo.

    Læs også

    Varm på Kalymnos 

    Cyperns hjemmeside

    Tak til Cyperns Turistråd i Stockholm, som havde arrangeret rejse, hoteller, restauranter og billeje.

  • Europa

    Varm på Kalymnos

    Med overskriften tænkes ikke kun på det dejlige græske klima en stor del af året, men mere på det faktum, at man nemt forelsker sig i både Kalymnos og Telendos. Begge hører til Dodekaneserne – ligesom Kos, Leros og Patmos. Mange kender dem måske, fordi de har taget en udflugt fra Kos hertil – men Kalymnos kan sagtens stå alene.

    Danske Maya har boet her i mange år, for hun blev også forelsket – ikke kun i Kalymnos, men også i Andonis, som hun er gift og har to børn med. De driver baren Nadir i den hyggelige by Massouri. Maya arbejder af og til som guide, og det er hende, der tager imod os ved båden fra Kos.

    Man gisper allerede af fryd, når man fra færgen ser hovedbyen Pothia brede sig på bjergsiderne som et gigantisk amfiteater oppe over havnen. Det lever fuldstændig op til det billede, man har af græske øer.

    Pothia er en travl og livlig by med et centrum, hvor rådhuset og andre officielle bygninger er bygget i venetiansk stil. Man får lyst til bare at sætte sig på torvet og tage det hele ind med øjne, ører, næse og hud, som solen skinner så varmt på. Turismen er kommet sent hertil, og der er meget andet at leve af på øen.

    Tidligere var det især det farlige svampefiskeri i det dybe hav, som gav god indtjening til de fleste mænd, og havnen er stadig af stor vigtighed året rundt og ikke blot en marina for dyre lystyachter.

    På Kalymnos mødes mange verdener: Nonner, præster og alle de andre fastboende, svampefiskere, klatrere, ornitologer, windsurfere, vandrere, sejlere og fiskere, dykkere og ganske almindelige turister, der har fået netop denne ø på hjernen.

    Først kører vi op over byen og ser det meget smukt beliggende kloster Agios Savvas, hvor et dusin nonner bor meget smukt. Her er stille, og stedet udstråler harmoni. Beboerne oppe på bjerget må have en af de mest pragtfulde udsigter over både byen, bjergene og det blå hav, man kan ønske sig. Vi besøger også Kalymnian House – et lille museum, der engang var hjem for en af de mange natursvampefiskere. Pothia fik i 2013 også et helt nyt arkæologisk museum.

    Enkernes ø

    Svampefiskeri har været den store indtægtskilde på Kalymnos, men det var et ekstremt risikofyldt erhverv.

    Det tog mange mænds liv, når de sejlede ud i månedsvis og dykkede ned til 60-70 meters dybde uden antydning af udstyr for at plukke natursvampe på havbunden.

    De kunne træne sig op til at klare fire-fem minutter under vand, men mange endte med at drukne, og andre døde af dykkersyge. I dag er der stadig enkelte både med dykkere, men det er en helt anden historie nu, og erhvervet er heller ikke mere den samme guldgrube.

    Lige ved torvet ligger dog en lille svampefabrik og -forretning, hvor svampene vaskes og renses, så den lysebrune/ beige farve dukker frem af det sorte lag yderst. Masser af turister køber nogle stykker med hjem, så der er stadig lidt forretning i det.

    I dag har øens hospital – belært af grumme erfaringer – et trykkammer, hvis nogen trods moderne udstyr skulle få dykkersyge. Og Kalymnos’ tilnavn, Enkernes ø, hænger stadig ved – dem var der mange af, dengang svampefiskeriet var på sit højeste.

    Mange aktiviteter

    Øen har en betagende natur med vilde bjerge, indbydende småbyer og strande i Myrties og Massouri. Og den er blevet noget af et sportsparadis med dykning, klatring, sejling og vandring som de oplagte aktiviteter. Pothia har også et stadion til fodbold og atletik.

    Siden 1998 har bjergklatring været sat i system og er blevet attraktivt for seriøse klatrere. Der er flere end 2000 navngivne ruter at give sig i kast med – mange af dem er nemme nok til, at ” almindelige turister” godt kan klare dem, men oplevelsen kræver nok et vist niveau af form og ikke mindst lyst til at udfordre sig selv.

    Der er lagt stor vægt på sikkerheden, og for nye klatrere er ruterne korte – 30-50 meter op – ligesom man selvfølgelig ikke klatrer alene.

    Bjerge og dale

    På vej til Massouri kører vi igennem bjergrige landskaber på den 110 kvadratkilometer store ø med 16.000-17.000 indbyggere. Højeste punkt er 676 meter oppe, men virker væsentligt højere. Der er ikke mange træer – til gengæld findes der masser af urter som oregano, salvie og timian, der er vigtige ingredienser i et meget populært produkt: Den kalymniske honning.

    Mellem bjergene er der dale som Vathi med lunde af citroner, mandariner, appelsiner og oliven. Men selv om Kalynos også kaldes den grønne ø, er der ikke ret meget vand at gøre godt med. Vandet i de borede brønde er for salt, så derfor må meget vand fragtes til øen med båd fra Kos.

    Vi gør stop i en lillebitte landsby med en havn, kanaler og et nydeligt torv med adskillige restauranter.

    Uden for en af dem hænger blæksprutter til tørre på et stativ. Vi fortsætter til Massouri, hvor vi skal bo et par nætter, og hvor mange Pothiaindbyggere har et sommersted. Der oser af sommerliv i den langstrakte by, og byens oplevelsescenter tilbyder alverdens sportslige udfoldelser foruden blandt andet yoga, maling, botaniske ture og græsk sprog, dans og madlavning.

    En ø blev til to

    Før solnedgang går vi om bord i en lille båd, der sejler os over til en ø med en meget karakteristisk profil.

    Man ser den hele tiden, når man på Kalymnos sidder foran et hotel eller en restaurant ved vandet. Det tager få minutter at sejle de 800 meter til Telendos, som efter et kæmpejordskælv i 554 løsrev sig fra Kalymnos.

    Telendos har cirka 50 fastboende indbyggere, men den hyggelige havnepromenade har et pænt udvalg af restauranter og små hoteller. Når man sidder her, er tanken om at trække sig tilbage og slå sig ned på en solbeskinnet ø fristende – og så ligger Kalymnos kun få minutter væk, og Bar Nadir har åbent hele natten.

    Informationer

    Jeg var inviteret af, og rejste med, Apollo. Selskabet kan også booke hotelværelser på Telendos.

    I den lange sommersæson er der fly fra både Billund og København direkte til Kos. Herfra sejler man fra Mastihari på Kos til Pothia på Kalymnos.